Center for Meditation og Livskunst arbejder med at skabe synergi mellem indre og ydre bæredygtighed.
På kurser, retreats, fordybelsesdage og i individuelle praksissamtaler arbejder vi med mindfulness, meditation, empati og yoga - altid med henblik på at skabe bæredygtig balance i livet. På den måde kan meditativ praksis blive en livskunst hvor overskud, balance, glæde, medfølelse og taknemlighed omsættes i hverdagsliv til glæde og gavn for os selv og den helhed vi er en del af.
Vi tilbyder retreats, kurser, forløb og fordybelsesdage i mindfulness, meditation, empatitræning og yoga.
Du kan læse om aktuelle muligheder her.
Find inspiration og støtte til at begynde eller fortsætte din meditative praksis med vores samling af guidede meditationer samt interviews, podcasts og artikler.
Gull-Maja la Cour
Psykolog, certificeret yogalærer, uddannet underviser i meditation samt MBSR-lærer (Mindfulness baseret stress reduktion) fra Aarhus Universitet. Gull-Maja har haft en daglig meditationspraksis i mere end 14 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Hun er gæsteunderviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Jacob Piet
Psykolog, ph.d. i mindfulness og certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) gennem omfattende træning og supervision af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Han har haft en daglig meditationspraksis i mere end 20 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Piet er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
"Kærligheden, nærværet og medfølelsen til hinanden og de mennesker, som I guider, er meget inspirerende og betydningsfuld. For mig betyder det at jeg er kommet dybere ind i egen praksis og føler jeg kan læne mig ind i jeres; som at blive holdt kærligt. Om man er helt ny eller har mange timer på puden, møder I mennesker med nysgerrighed, interesse og frihed"
Christina Lehtinen, Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF og MBSR Lærer. Soloselvstændig med konsulentvirksomheden Back On Track.
"Piet og Gull-Maja er nogle fantastiske undervisere. Jeg blev mødt med stor venlighed, åbenhed, imødekommenhed og mildhed. Undervisningen var utrolig veltilrettelagt og gennemført og med en god balance mellem forskellige former for aktiviteter og med en dejlig lang pause midt på dagen med tid til reflektion og afslapning. Stedet er vidunderligt smukt."
Filippa Nyboe Norsker, Cand.Scient., PhD. Sundhedsvidenskabelig specialkonsulent.
"Jeg har opplevd retretene jeg har deltatt på hos Piet og Gull-Maja som meget inspirerende og givende. De har en unik evne til å få en egen energi i salen og blant oss deltagere. Når jeg har følt at jeg har stått fast i noe, har jeg fått god hjelp ved personlige samtaler, til å komme «på sporet» igjen. Det er godt å komme sammen på kurs og bli inspirert av dere til videre arbeid med praksis. Jeg kan på det varmeste anbefale Piet og Gull-Maja, og deres kurs/retreater til andre som er på den spirituelle veien."
Bjørnar Sæther, bygningsingeniør. Pensjonist.
"Hver deltager har sin egen proces og oplevelse. For min del, oplevede jeg, da der blev stille i mig og omkring mig, hvor mange tanker der strømmer gennem mit hoved hele tiden. Ikke at der i virkeligheden kom flere – det føltes bare sådan, fordi jeg blev opmærksom på dem. Så stilnede de stille og roligt af - og en klarhed, indsigt og intensitet åbnede sig i stedet. Ro. Et nærvær og en opmærksom på livet i sit fulde omfang og helhed. Enhed og forbundethed. Meget intenst og meget smukt"
Lise Lindvig, cand.polit. Selvstændig coach og ledelsesrådgiver.
"Meningen, for mig, var at finde ro i krop og sind, træne nærvær og opmærksomhed via forskellige typer meditation og yoga. Det var ikke mit første retreat og heller ikke det længste, men det var det rareste jeg har været på. Endnu engang var stilheden en god oplevelse. Den giver muligheden for nærværs- og opmærksomhedstræningen et ekstra gear. Er du nysgerrig på mindfulness eller meditation, og skulle du have lyst til retreatoplevelsen, kan jeg af hjertet anbefale Jacob Piet og Gull-Maja la Cour. De er skønne mennesker, yderst kompetente og nærværende hver eneste time retreated igennem”.
Tommy Pedersen, friskolelærer, uddannet mindfulnesslærer for børn og unge (MiSP England).