Meditation – en vej til indre og ydre bæredygtighed?
med Gull-Maja la Cour
Gull-Maja la Cour har skrevet et kapitel til bogen “Væredygtighed – Indersiden af bæredygtighed” som handler om nødvendigheden af en indre omstilling hvis vi skal løse de globale bæredygtighedsudfordringer. På nuværende tidspunkt er vi både er ved ødelægger vores fysiske livsgrundlag med klima-, miljø- og biodiversitetskriserne, og samtidig er stress, angst og depression blevet deciderede epidemier, som skader vores psykiske livsgrundlag. Vi er kommet til et punkt, hvor det ikke er nok at symptombehandle med grønne lappeløsninger og antidepressiv medicin. Kriserne er en kraftig invitation til at gentænke vores ideer om det gode liv og finde mere balancerede og bæredygtige måder at leve på – både for os selv og kloden.
Gennem kapitel bliver der peget på hvordan en eksistentiel forankret meditativ praksis kan træne essentielle kompetencer og indsigter i forhold til at leve et liv i større indre og ydre balance. Meditativ praksis kan være med til at skabe synergi mellem indre og ydre bæredygtighed og på den måde kan meditation blive en central medspiller til at løse kriserne og hjælpe med at skabe en bæredygtig og væredygtig fremtid.
Du kan læse hele Gull-Majas kapitel her.
Du kan læse mere om hele bogen og købe den her:
I denne bog giver en række indsigtsfulde personer netop deres bud på væredygtighed ud fra deres faglige og personlige ståsted. Og vi kommer vidt omkring – fra meditation og natursyn, til digital dannelse og kvantefysik.
Bogen kan læses fra ende til anden, eller du kan gå til den som et puslespil af emner, du selv sammensætter. Håbet er, at du finder netop de emner og perspektiver, som inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og brug af begrebet væredygtighed.
Bogen er skrevet af 25 toneangivende danskere: Center for Væredygtighed (red.), Jacob Aremark, P.C. Asmussen, Anders Holst Bodin, Stine Clasen, Rasmus Ejrnæs, Hans Fink, Jeppe D. Graugaard, Camilla Gregersen, Finn Thorbjørn Hansen, Nina Tofte Hansen, Steen Hildebrandt, Christina Baluna Hostrup, Lars Josephsen, Ole Fogh Kirkeby, Gull-Maja la Cour, Preben Mejer, Steen Møller, Holger Bech Nielsen, Anne Marie Pahuus, Katherine Richardson, Shadman Salih, Freja Schaumburg-Müller Pallesen, Laura Storm og en ukendt kunstner.